Dansand Kerama Fugesand | København Århus Odense Aalborg Østjylland
Besøg vores showroom på Gåseagervej 14, Baggården, 8250 Egå – Vi glæder os til at se dig!

Kerama – fugesand til dine keramiske havefliser

Vælg imellem 3 farver: grå, natur og antracit

Pris: 149,- pr. pose (15 kg)

Sydeuropæerne har i mange år været kendt for at bruge keramiske udendørsfliser, og nu begynder vi også at tage de flotte fliser til os i Norden. Det er der mange gode grunde til. Fliserne er ikke bare smukke, de er også formstabile, ridsefaste og modstandsdygtige overfor miljøpåvirkninger og vejrforhold.

Men i modsætning til beton- og natursten er de fleste keramiske fliser kun 20-30 mm i højden. Det betyder, at fugematerialet forholdsvist hurtigt vaskes ud af fugerne og dermed mister sin funktion. Det problem har vi fundet en løsning på: NO GROW™ DANSAND Kerama®.

DANSAND Kerama® skaber et næringsfattigt vækstmiljø i fugen. Ukrudtsfrø tørrer ud, så de ikke kan slå rod og spire. Desuden har vi tilsat et fleksibelt bindemiddel, som gør fugerne stabile, samtidig med at de bevarer deres elasticitet. Det gør dem særdeles modstandsdygtige overfor slagregn og overfladevand, og sikrer at det næringsfattige vækstmiljø i fugerne fastholdes i lang tid.

DANSAND Kerama® fås i tre flotte farver: natur, grå og antracit og passer derfor til mange forskellige fliser.


Fordele ved DANSAND Kerama®:

  • Udviklet specielt til keramiske udendørsfliser
  • Skaber et næringsfattigt vækstmiljø
  • Modstandsdygtigt overfor slagregn og overfladevand
  • Vandgennemtrængeligt
  • Selvreparerende – revner i fugens overflade lukkes når materialet bliver vådt
  • Egner sig til fuger fra 20 mm højde og 3-10 mm bredde

Hvordan fuger man keramiske fliser?

1. skridt

Det er vigtigt, at fugematerialet er fuldstændigt tørt, inden du påbegynder fugearbejdet. Herudover skal du sikre dig, at fliserne er helt tørre på overfladen, ellers vil bindemidlerne aktiveres. Bland så fugematerialet grundigt med en skovl.

2. skridt

Fej det tørre fugemateriale ned i fugerne med en blød kost. Fej diagonalt og lige på fugerne indtil de er fyldt op.Vær omhyggelig med derefter at feje belægningen helt fri for overskydende materiale.

3. skridt

Fugt fugerne forsigtigt med støvregn fra en vandslange for at komprimere fugematerialet. Vent 1 – 2 dage og efterfyld med DANSAND Kerama®, så fugerne er fyldt helt op. Overfladen på fliserne skal være helt tør, når du efterfylder. Til slut fejes belægningen ren og vandingen gentages.

Kilde: Dansand.dk

Klik for uddybende vejledning og teknisk datablad