Bestillingsprocessen

Er du i tvivl om bestillingsprocessen hos Aarhus bad & fliser? Lad os forklare det for dig.

Dette er ikke en traditionel webshop og derfor kan du ikke købe noget direkte fra siden. Du kan kigge rundt på vores hjemmeside, gennemføre en henvendelse og så tager vi kontakt til dig bagefter. For at udpensle det så meget som muligt for dig, har vi inddelt processen i steps nedenfor.

1. Find de varer, du ønsker

Brug din tid på at kigge vores hjemmeside igennem. Find de fliser, du altid har drømt om og det møbel, der passer perfekt ind i din stil. Du kan finde et stort udvalg af vores sortiment på hjemmesiden, men skulle der være noget helt specielt du leder efter, kan du skrive til os på info@aarhusbadogfliser.dk og så gør vi vores bedste for, at finde præcis det du ønsker.

2. Tilføj dine varer til kurven

Når du har fundet de varer, du skal bruge til dit næste projekt, så tilføjer du dem til kurven – ligesom på en normal webshop. Efterfølgende skriver du dine oplysninger, vælger din fortrukne leveringsmetode og sender din henvendelse vores vej.

3. Du får en bekræftelse

Lige efter du har tastet dine informationer får du en bekræftelse, så du kan gennemgå din henvendelse. Vi stræber efter at gennemgå din henvendelse så hurtigt som muligt, så du hurtigt kan komme videre med dit projekt.

4. Vi gennemgår din henvendelse

Når du har fået din bekræftelse, gennemgår vi den og sørger for, at alt er som det skal være. Nogle gange har vi mulighed for at lave bedre priser, end dem du ser på vores hjemmeside, så derfor kan beløbet godt være billigere end du forventer. Det kan du se som en lille gave fra os til dig. Med i tilbuddet får du også information om leveringstid og hvordan betalingen fungerer. Sidst sender vi tilbuddet tilbage til dig.

5. Du accepterer tilbuddet

Når du har fået tilbuddet er det vigtigt, at du læser det godt igennem og tjekker, at alt er som det skal være. Efterfølgende skal du skrive til os, at du accepterer tilbuddet, så vi kan sætte processen i gang. Gør du ikke det, behandler vi ikke din ordre – så dette skridt er utrolig vigtigt.

6. Vi sætter processen i gang

Du har accepteret tilbuddet – yes! Så er vi i gang med at få det hele hjem til dig. Leveringstiden er forskellig alt efter, hvad du bestiller. Nogle varer skal hentes hjem fra Italien, mens andre er nogle, vi har på lager allerede.

7. Du får dine vare hjem

Sidste step i processen er det bedste. Det er nemlig der, du får dine varer hjem. Vi håber at du bliver glad for din bestilling og at du kan nyde den mange år ud i fremtiden. Skulle du have brug for andet fra os, står vi altid klar til at hjælpe.