Pleje og vedligehold

For at du får mest mulig glæde af dit møbel, har vi samlet en plejevejledning og nogle gode råd for vores møbler, som vi anbefaler dig at følge. Med den rette pleje og vedligeholdelse vil møblernes udseende vare ved og levetiden forlænges.

Oliebehandlet træ

Træ er et naturligt og slidstærkt materiale, der med tiden vil modtage patinering, hvilket er helt naturligt. Da der er tale om et naturprodukt vil farveforskelle og naturlige vækster, samt aftegninger i det færdige møbel, kunne forekomme. Placering i direkte sollys eller tæt ved stærke varmekilder som radiatorer bør undgås, da det kan forsage uhensigtsmæssig udtørring af træet.

Olien beskytter træet mod udtørring og øger overfladens naturlige modstandsdygtighed overfor pletter. For at opnå optimale resultat anbefales det, at man oliebehandler sine møbler 3-4 gange årligt eller efter behov, når de virker tørre og ikke længere er vandafvisende.

Vejledning

For at fjerne skjolder på træoverflader, anbefales det at pudse med pudsesvamp – med let hånd – inden oliering. Olien påføres i et jævnt tyndt lag med påførings-svampen i træets åreretning. Eventuel overskydende olie fjernes med den fnugfrie klud.

Olien er berøringstør efter ca. 3 timer og gennemtør efter ca. 24 timer. Såfremt træoverfladen stadig virker tør og absorberende, kan behandlingen gentages.

Gode råd

  • Daglig rengøring foretages med en hårdt opvredet klud
  • Hvis der kommer vand på møblet er det vigtigt at der aftørres med det samme, da træ og finer ikke tåler direkte vandpåvirkning
  • Behandling, rengøring eller pudsning af træet skal altid ske med træets åreretning
  • Undgå at anvende sprit, benzin, salmiak, klor eller andre stærke rengøringsmidler
  • Skjolder og lignende fjernes ved let pudsning af træoverfladen – anvend pudsevamp og olier derefter på ny
  • Rejser træet sig og bliver ru pudses det med let hånd – anvend pudsesvamp og olier derefter på ny
  • Træ bør aldrig overdækkes permanent med lufttætte materialer i længere perioder

Du kan købe plejesæt, med alt nødvendigt til at holde dine møbler vedlige, HER.

Bordplade af massiv solid-surface

Er du i tvivl om, hvordan du bedst beskytter bordpladen på dit NATUR snedker badmøbel eller et møbel fra en anden serie med en bordplade af massiv solid-surface? Det er heldigvis utrolig let at holde ved lige.

Daglig rengøring

Bordpladen tåler alle daglige rengøringsmidler og kalkfjerner.

Ridser og misfarvning

Da bordpladen er produceret i 12 mm mat, hvid solid-surface af høj kvalitet, er det let af udrede ridser og misfarvninger. Solid-surface betyder, at bordpladen er gennemfarvet, og du kan derfor, med en let hånd, pudse overfalden hvid igen.

Garanti

Bordpladen på dit NATUR snedker badmøbel er dækket af en 5 års garanti. Derfor, hvis der er nogle problemer med bordpladen, som ikke kommer af naturligt slid, er der hjælp at hente.

Har du brug for gratis hjælp og rådgivning?

Med mange års erfaring inden for branchen og med kompetencer inden for indretning og arkitektur er vi altid parat med råd og vejledning til netop dit projekt. Tag dine ideer og tegninger med, og lad os hjælpe med at finde de rigtige produkter og det rigtige udtryk til din bolig. Vi satser på altid at have den seneste nye trend og at solidt udvalg af klassikere, så vi kan ramme netop din smag og stil. Vi sikrer dig også den rigtige pris gennem et stærkt samarbejde med vores leverandører fra primært Italien, Spanien, Portugal og Tyskland.